Konfirmation

Tilmelding til konfirmation i 2025 sker her: Konfirmation | Folkekirken.dk. Vælg Konfirmandtilmelding i menuen til højre. 

Begge forældre skal underskrive tilmeldingen. Hvis dit barn er døbt i udlandet eller et andet kristent trossamfund, skal du bruge en kopi af dåbsattesten, som scannes og uploades i tilmeldingen. 

Bemærk, at du under forberedelsessogn skal vælge Ganløse. 
Under konfirmationssogn vælges det sogn, du ønsker dit barn bliver konfirmeret i. 

Konfirmationsforberedelsen starter i uge 41, hvor alle konfirmander samles til undervisning af præsterne mandag-fredag i skoletiden. Resten af skoleåret vil undervisningen ligge primært på enkelte tirsdag eftermiddage og søndage. De nærmere datoer oplyses efter efterårsferien. 

Konfirmationsdatoer i 2025: 

Elever der i skoleåret 2023/2024 går på Slagslunde Skole, 6S, konfirmeres i Slagslunde kirke søndag den 18. maj 2025
Elever der i skoleåret 2023/2024 går på Ganløse Skole, 6A, konfirmeres i Ganløse kirke søndag den 18. maj 2025
Elever der i skoleåret 2023/2024 går på Ganløse Skole, 6B, konfirmeres i Ganløse kirke søndag den 25. maj 2025

Tidspunkter for konfirmationerne sendes til forældrene i uge 43. 

Kommunikation med forældre og konfirmander:

Vi benytter programmet KonfirmandKommunikation til at henvende os til jer. Her uploader vi de dokumenter vi sender ud til jer, så I altid kan finde dem.

Spørgsmål om tilmelding rettes til kirkekontoret

Spørgsmål om undervisningen og dens indhold rettes til præsterne Malene Graeser-Greve, tlf. 2992 0012 og Christian Gottlieb, tlf. 2172 1385

Konfirmationsdatoer i 2025

Kom i kirke:

 

Inden konfirmationen skal konfirmanden komme til otte søndagsgudstjenester - gerne flere, og gerne også andre gudstjenester. 

Ved søndagsgudstjenesten udfyldes en seddel. Den finder du i kirken. Vælger du at besøge en anden kirke en søndag, kan du printe sedlen her fra siden, udfylde den og give den til os næste gang til ses. 

 

Konfirmandseddel til højmessen