Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Børnekor

Børnekor for børn i 0. - 2. klasse 
Mandage kl. 13.45-14.45 i Rytterskolen

Deltagelsen er gratis.
Vi henter og bringer til og fra SFO i Ganløse.
Den professionelle sanger Mette Bjærang Pedersen, som også arbejder som børnekorleder flere steder og selv synger for bl.a. Danmarks Radios Koncertkor, er børnenes korleder.  


Vi leger sangene og musikken ind i kroppen ved hjælp af fagter, rytmik, dans og leg. Der er plads til fejl og grin. Første bekendtskab med noder stiftes. Der synges alt fra klassisk, pop, sanglege, kanons, salmer og alt det, der giver mening for børnene. Derudover arbejdes der frem imod nogle koncerter og familiegudstjenester. 

For tiden er der rigtig mange børn som gerne vil gå til børnekor. Vi var nødt til at lukke for tilmeldinger, for at kunne tage god hånd om dem der allerede er tilmeldt. 
Du kan skrive dit barn op på venteliste ved at sende følgende oplysninger:
dit barns navn
hvilken klasse dit barn går i
begge forældres navne, telefonnummer og mailadresser i en mail til ganloese.sogn@km.dk


Traktement
Der serveres et let traktement (fx .en bolle) efter korprøverne, da børnene nok ikke når "hygge" i SFOén. Husk at give os besked om allergier, etc.
Transport til/fra SFO
Vi organiserer afhentning i SFOen og for de børn, hvis forældre ikke kan hente dem kl. 14.45, når vi er færdige, afleverer vi dem i SFOen igen.  På sigt kan det være at vi flytter undervisningen til skolens lokaler, men i hele foråret er det på Rytterskolen (den gule bygning overfor SPAR) det foregår.
Tilmelding
Du kan skrive dit barn op på venteliste ved at sende følgende oplysninger:

  • dit barns navn
  • hvilken klasse dit barn går i
  • begge forældres navne, telefonnummer og mailadresser i en mail til ganloese.sogn@km.dk

Har du spørgsmål, så kan du ringe til vores kordegn Ellen i åbningstiden (tirsdag kl. 11-14, onsdag kl. 12-14, torsdag kl. 10-13 og fredag kl. 10-12)på tlf. nr. 48 18 45 00. 

Ophavsret: