×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Søndag d. 1. december 2019, kl. 15:00

1. søndag i advent byder på et gensyn med Vokalgruppen Kolorit, som i år har fejret deres 30 års jubilæum med en række koncerter i ud- og indland. Koret markerer sig fortsat med et sprudlende og anderledes repertoire ‐ først og fremmest fra Latinamerika. Den fremmedartede musik er sat i relief af vort eget nordiske tonesprog ‐ i folkesangene, kor‐viserne og i den nordiske jazz. Vokalgruppen Kolorit ledes af Niels Græsholm, der også arrangerer en stor del af repertoiret.

Koncerten i Ganløse vil byde på velkendte julemelodier samt smagsprøver på Kolorits forskelligartede repertoire. Der er garanteret masser af julestemning og en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige.

Sted
Ganløse kirke